har man i denne Vinter haft mildt Veyr av V. og S. Mærkværdig er den her saa kaldte Field-Tøe om Vinteren, da Sneen ofte optøer på Fieldene, medens der er skarp Frost i Dalene, som dog kun varer indtil Nytaar, eller Hell. 3. Kong. Efter hvilken Tid Kulden er større på Fieldene end i Dalene. Det første synes at kunne udledes af de milde Dampe og Vinde fra Søekysterne, der stryge over Fieldene, men kan ikke trænge ned i Dalene. Til det andet kan Solens høyere Gang på den Tid af Aaret være den største Aarsag.

§ 5.

Jordarten er meget beqvem at frembringe alle Slags Korn-Sorter af Hvede, Rug, Byg og Havre. Dog saaes og avles meest af sidste Slags af Mangel på Giødning; thi da man for den idelige Kiørsel til Biergværkerne, må holde mange Heste og følgelig et desto mindre Antal Kiøer, nødes man meest at betiene sig af den Sæd, som tager til Takke med den mavreste Jord. Det synes derfor, at Skovhugsten først maatte ophøre, og Biergværkerne nedlegges, naar Landet skulde blive saaledes dyrket, som det fortiener. Imidlertid er dog Agerdyrkningen her som andensteds i Tilvæxt og Forbedring. Humle- og Frugt-Haver haves vel mangesteds, men med det første Slags giør man sig dog ikke nær den Flid, som i Oplandene, hvor Humle-Avlingen er bragt i den Stand, at mange Aar lidet eller intet indføres deraf til Drammens store Toldsted; Og med Frugt-Haver er Naboe-Kaldet Lier ulige bedre forsynet. Kiøkken-Urter ere derimod desto meere i Brug, saa der er neppe nogen, som jo har en Kaal- eller Urte-Have ved sine Huuse. Hamp og Hør saaes også til Fornødenhed og eget Brug.

§ 6.

På Steenarter og Mineralier ere faa Steder i Landet saa rige som dette. Det øverste af Biergene bestaaer af den grove granit, hvori Qvarz, Feldtspath og Glimmerdelene ere meget tydelig adskildte; en Steenart, som mig ikke er forekommen Nordenfields, hvor man i den Sted ikkun har det sædvanlige Graaberg eller Hornberg saavel i Høyden, som i det Lave. Graniten er har mest rød, men og hvid og graa. Af den sidste Sort har Mons. Paulsen