her forfærdiget skiønne Møllesteene, saavel til sin Oljemølle, som til Koboltværket. Efter Graniten følger Kalksteen, hvoraf det inderste af Biergene og de fleste Klipper i det lave bestaaer. I Kalksteenen sees mangfoldige Petrifacter af Nautilus rectus eller de saa kaldte Orthoceratiter, paa langs og på tverts, ofte ogsaa Krystal-Æbler (runde Kloder, som indeholde Spath-Krystaller), item de af Linné saakaldte Valvulæ echini(*), som altsammen antreffes paa samme Maade, som i Kalksteenen paa Øland, hvorom kan efterlæses Linnés ”Ølandska Resa”, S 41, 136 og 147.  Kalksteenen benytter man sig her ikke meget af til Kalkbrænderie, hvorimod man i Asker-Sogn 3 til 4 Mile herfra, brænder desto meere deraf og giør dette til en besynderlig Næringsvey. Paa nogle Steder sees neden for Granit- og Kalkbiergene Porphyr og Trap i Mængde. Den første rødgraa med bleegrødt Feldtspath, og den anden rød, lignende en Jaspis, men dog blødere og følgelig en Jaspisartig og martialsk Leer. Schieffersteen udgiør, ligesom Kalksteenen, mange lave Biergstrækninger i Dalene. Paa mange Steder er den kun en grov, haard og jernschussig lapis cataceus, som sønderkiles og bruges med Nytte til Steen-Giærder. Paa andre Steder er den af blødere Art og tienlig til Hvedsteene. Hist og her er den en Schiftus scriptura atra som kunde her ligesom i Sverrig søndermales til Sværte, men bruges dog ikke dertil. Paa mange Steder ved de alfare Veye er den meget løs og schieffrig og kan let hakkes ud. Denne Art kaldes Skallbeeg og bruges til at opfylde og forbedre Veyene, hvortil den er meget tienlig. Ved Christiania, hvor den ligeledes falder i Mængde, skal den endog føres paa Agrene, hvor den ved at smulne, forvandles til skiøn Agermuld. I Schieffersteenen sees allers adskillige Aftryk af Insecter, Pectiniter og andre Skiæl, som jeg her ikke vil op-