holde mig med. Hviid Qvarz-Kiesel haves her god Forraad af, og af samme benytter man sig nu til Koboltens, ligesom tilforn (da Glaspusteriet var i Gang) til Glassets Smeltning. Andre ringere Steenarter gaaes her med Flid forbie.

§ 7.

I Henseende til Erzer og Mineralier fortiener at anmærkes, at her gives Guld og Sølv i den her i Kaldet beliggende Skara-Grube, som hører til Kongsberg. Den drives vel egentlig på Sølv, men saa ofte Spath-Gangene, som indeholde Sølvet, igjennemskiæres eller mødes af Qvarzen, er Sølvet gyldisk, saa at 1 Mark Erz gemeenlig indeholder 10 Lod Guld og 6 Lod Sølv. De Stuffer jeg selv har derfra, viise dette tydelig. I Holte-Fieldet har ligeledes været rige Sølvgruber, men de ere for nærværende Tid indstillede. Af Kaaber-Erz gives her og Prøver, men hvoraf Centneret ikkun giver 5 Lod Kaaber og 2 Qvintin Sølv. Om det Kaaber- og Blye-haltige Jarlsbergske Sølvværk vil jeg har intet melde, men kun sige saa meget, at dette Kald indsluttes av tvende Biergstrækninger, der ere meget rige på Sølv og Kaaber, og hvoraf den nordre hører til det Kongsbergske, men den søndre til det Jarlsbergske Bergværks District. Paa samme Søndre Side ned til Strømsøe Bye, er den hele Fieldstrækning saa opfyldt med Jern, at de Kreature, som der gaae i Beed faae Bugløb deraf. I det mindste er det en vedtagen Meening blant dette Steds Beboere, at Sygdommen kommer af Græsset på denne jernagtige Grund, og den megen Jern-Ocher, som legger sig paa Bladene deraf. Her ligger Narverud og høyere op Saasen-Jern-Gruber, hvor Erzen brækkes i Kalk og er meget let flydende. Den føres derfra til Dikkemark- Hassel- og Eidsfoss-Jernværker. I nord derfra og henved øverst Ende af Kaldet ligger Hassel-Jernværk med sine Gruber, hvor Jernet falder Kaltbruchigt, og maae forsættes med Vesterlands-Malm (Malm fra Christiansand-Stift) og fra Saasen-Gruben. Paa forommeldte Søndre Side af Sognet ligge endnu trende Gruber: 1) Magnet-Gruben, som vel nu omstunder ikke drives ordentlig, men hvoraf Naboerne deromkring dog tage mange skiønne Magnetsteene, som de i sær til de Søefarendes Tieneste vide at forfærdige. 2) En Blye-Grube nær derved, som ikke heller er i brug