siden det Jarlsbergske Kaaber- og Blye-haltige Sølv-Værk blev nedlagt. Mange ere dog af den Meening, at dette Værk burde optages igien, og at man hidindtil ikke har forstaaet den rette Maade at skille Kaaberet fra Sølvet og Blyet. 3) En Kobolt-Grube, som før blev drevet paa Jern og siden forladt, fordi Kobolten, som man den Tid ikke kiendte, hindrede Jernets Smeltning, men drives nu paa Kobolt, og er belagt med en Snees Arbeydere fra Kobolt-Værket, som ligger omtrent 3 Mile derfra i Modum Præstegield. Alun-Schieffer gives i Mængde, saavel i dette, som Modum Kald. Den samme er af lige Art og Godhed med den, der findes ved Christiania, hvor Alun-Værket er, men er hidindtil ikke bleven bearbeydet.

§ 8.

Paa jernhaltige, eller egentlig saa kaldte Suurbrønd-Vande er her ingen Mangel, desuagtet er ingen af dem hidindtil ført i Brug. Paa min Præstegaard udkommer i en Strækning af et Bøsseskud en halv Snees Vandaarer af dette Slags, udrindende af en tør Sandbakke, og jeg har allerede chymisk undersøgt der. Dog kommer det meget overeens med de Suurbrønd-Vande jeg har fundet Nordenfields i Bergens Stift, hvor jeg før boede, og som af mig i en anden afhandling ere beskrevne. Nyelig har jeg fundet en Saltvands-Kilde, hvis Salt efter alle de Prøver, jeg har kundet anstille, ikke i noget væsentlig er adskilt fra andre bittre Saltvande, saasom Eger og Seidlizer-Vande i Bøhmen, og følgelig kan bruges med samme Nytte. Prøver af dette Vand tænker jeg at indsende til Landhuusholdnings Selskapet for nøyere at undersøges og bedømmes.

§ 9. 

Af Jord- og Leerarter har jeg hidindtil intet besynderligt observeret, et Slags graaet og pibet Leer undtagen, som er af en kiendelig salt Smag, skiønt meere uden paa end inden i. Det samme slikkes begiærlig af kreaturene og ædes meget af de vilde Duer, som sammesteds opholde sig i Mængde. Dette er og Aarsagen, hvorfor den lille Dal, som imellem disse Leer-Bakker formee-